Quantcast
Channel: StudArk
Viewing all articles
Browse latest Browse all 234

Akademiudstilling: Afd 7 og kanditatprogram i Kunst og Arkitektur

$
0
0
akademiudstilling

Udstillingen har åbent hver dag 10-17 ovre i Smedjen og løber indtil den 4. oktober.

Bachelorprojekter fra studieafdeling 7: Helhedsskolen

Studerende fra studieafdeling 7 – arkitektur, bygning og realisering - udstiller bachelorprojekter, som tager udgangspunkt i helhedsskolen. De studerende har lagt en fælles strategi med afsæt i den aktuelle politiske kontekst, og ud fra denne skitseret et bud på, hvordan en ny folkeskole kan tage form.

Visionen har været at skabe brobygning i en bymæssig, faglig og social forstand, og bygger på en forestilling om en naturlig sammenhæng mellem skole og samfund. Projekterne udspiller sig i Københavns nordvestkvarter, hvor en række skoler forbindes af en skolesti og til sammen udgør en helhedsskole.

Projektforslag fra Kandidatprogram i Kunst og Arkitektur: Mængde og Enhed

De studerende på kandidatprogrammet i Kunst og Arkitektur har taget udgangspunkt i København, en by som er formet over 1300 år, og som til stadighed forandres. De har arbejdet med byen som en tilstand;det vil på den ene side sige at byen inden for det ellers sammenhængende væv har forskellige organiseringer og rumlige karaktertræk, og på den anden side at byen som helhed er i vedvarende forandring.

Med udgangspunkt i en fælles model skabt af bygninger fra København, har de enkelte studerende valgt en eksisterende bygning og dermed et konkret sted, og til dette sted har de udviklet en ny bygning. Det enkelte projektforslag har både forholdt sig til den konkrete kontekst og til den nye kontekst som bygningen har i fællesmodellen. De enkelte bygninger er udviklet mellem disse to horisonter, og målet har været at udvikle et bygningsvolumen som er åbent mod det mangfoldige/byen og det specifikke/stedet.



Viewing all articles
Browse latest Browse all 234